En gruppe frivillige i Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH) har været med til at starte et online naturfællesskab, hvor unge med fysiske, psykiske og kognitive funktionsnedsættelser, deler viden om tilgængelige naturruter og aktiviteter rundt om i Danmark på sociale medier.
Initiativet kommer efter, at COVID-19 for alvor ramte landet i marts og april.
Naturen har masser af tilgængelige steder, og mulighederne for aktiviteter er mange – også for unge med handicap. Men der er brug for, at vi deler, hvor disse gode naturspots er. Derfor tager de frivillige stifindere ud i naturen i deres lokalområde, og deler løbende naturspots, naturruter og outdoor-aktiviteter på Instagram og Facebook. Dermed motiverer de hinanden og andre til at bruge naturen på nye måder.
SUMHs naturfællesskab er landsdækkende, og derfor kommer stifinderne fra hele landet.
Følg dem på instagram www.instagram.com/sumhsnaturfaellesskab og hent inspiration til fede naturoplevelser rundt om i landet.
Vil du være med i SUMHs naturfællesskab, så skriv eller ring til projektleder Nynne på:
nynne@sumh.dk
☎ 92 15 29 93
SUMH er en paraplyorganisation for 16 ungdomshandicaporganisationer med i alt ca. 4500 medlemmer. Organisationen arbejder for, at alle unge kan leve det ungdomsliv, som de selv ønsker.