Skip to main content

…Storebælt tilbyder en særlig rabat for handicapkøretøjer, så bilister med et handicap kan køre over broen for 155 kr.

Fordele med en Storebælt Handicap i forruden

  • Adgang til Storebælts rabatpriser
  • Yderligere 20 % handicap-rabat for hver tur over Storebæltsbroen.
  • Du kører gennem Ekspres-banen uden stop, og prisen for at køre over broen trækkes automatisk via din bizz, direkte på dit betalingskort.
  • Når alle rabatter er trukket fra, er prisen 155 kr. for en enkelttur (normalpris 245 kr.). Det gælder også, hvis dit invalidekøretøj er længere end 6 m.

Før du bestiller

Før du kan indgå en Storebælt Handicap-aftale, skal du have en funktionsdygtig bizz, du kan tilknytte din Storebælt Handicap-aftale, for eksempel en BroBizz® fra BroBizz A/S, eller en bizz fra en anden udsteder, som har en aftale med A/S Storebælt. Se listen over bizz’er, der kan bruges hos Storebælt.

Har du ikke en bizz, kan du bestille en BroBizz Privat hos BroBizz A/S.

Bemærk, du kan ikke knytte Storebælt Handicap til PayByPlate – udelukkende til en bizz.

Ansøgningsskema til Storebælt Handicap

Du kan hente ansøgningsskemaet til Storebælt Handicap her: Ansøgningsskema – Storebælt Handicap

Vær opmærksom på, at du skal printe skemaet ud og udfylde det i hånden. Husk at skrive under, inden du sender det. Du kan også få tilsendt skemaet med posten ved at skrive til service@handicap.dk.