Der var flere Ataksiere og HSP som genoplevede fornemmelsen af at løbe eller gå fremad ved hjælp af Frame Runneren på Odense Stadion den 1. maj 2024, da Onsdagsklubben havde fokus på denne sportsgren. Trænerne Marie og Mathilde fortalte om Frame Runneren og hvordan de træner med den. Flere af vores medlemmer prøvede og der er allerede nogen, der vil i gang.
Vores medlem Casper Østergaard fortalte om, hvordan han dyrker Frame Running i Aalborg og han inviterede Marie og Mathilde til Aalborg som gæste-trænere.
En dejlig aften i Odense, hvor det danske forårsvejr viste sig fra sin bedste side.