Skip to main content

Vi hører så mange dårlige historier om hvordan man med funktionsnedsættelser bliver behandlet af kommunen. Her er en vaskeægte solstrålehistorie, vi har modtaget fra Svend Mødtgård, der har HSP:

For 6 år siden fik jeg af Ishøj kommune bevilget en handikapbil. Jeg valgte en Honda Jazz med automatgear, da jeg forudså sandsynligheden for at en ombygning til håndbetjent speeder og bremse ville blive en nødvendighed.

Det viste sig at holde stik, så for 4 år siden konstaterede en prøvesagkyndig at min trædestyrke kun var 1/3 af det gennemsnitlige for en rask person. Herefter måtte jeg kun køre i biler indrettet med håndbetjent speeder og bremse. Dette fik jeg lavet hos Handicare i Brøndby og betalt af Ishøj kommune.

I november 2020 gik gearkassen i stykker. En udskiftning var nødvendig. Pris ca 25000, hvis det var muligt at fremskaffe en ny, da denne model er udgået af produktion.

Her valgte vi så selv at betale bilen inklusiv automatgear, håndbetjent speeder og bremse.

Da bilen ikke var 6 år gammel, skulle restbeløbet selvfølgelig betales tilbage både det rentefrie og det afdragsfrie lån.

Her blev jeg gjort opmærksom på af sagsbehandleren at jeg i henhold til servicelovens §114 var berettiget til at få dækket omkostningen til håndbetjent speeder og bremse da det er et krav fra politiets side.

Da jeg kontaktede sagsbehandleren her i Sønderborg kommune, hvor vi er flyttet til for et halvt år siden, blev jeg gjort opmærksom på at kommunen også skulle dække merudgiften til automatgear.

Jeg har således fået dækket ca 50.000 koner af bilens totale pris inklusiv håndbetjent speeder og bremse.

Ombygningen til håndbetjent speeder og bremse er blevet foretaget hos AutoMax i Vorbasse. En løsning som jeg kun kan anbefale.