Mødt 20 personer

A.      1. valg af dirigent. Wendy blev valgt

2. Valg af referent. Niels blev valgt

3. 2 stemmetællere. Rita/Michael.

B.    Formandens beretning.

Formandens beretning 2008

Jeg vil takke alle for det forløbne år og ikke mindst medlemmer af bestyrelsen, men også de medlemmer, som vi skal sige farvel til.

Jeg vil også gerne sige velkommen til nye medlemmer ,som for første gang er med til vores generalforsamling. 

 Temamøde.

Vi har siden sidste generalforsamling afholdt et temamøde om patientuddannelsen, som jeg kun har fået positive tilbagemeldinger på, Temamødet blev holdt af Laila Bentzen fra gigtforeningen, som udmærkede sig som foredragsholder ved, at hun selv er kronisk syg. Til uddannelsen hører der en bog, som hedder ”Patientuddannelsen – at leve med en kronisk sygdom”. Bogen kan købes her i dag for 100,00 kr., og den er virkelig god. Hvis man er interesseret i selve uddannelsen, skal man henvende sig til sin kommune.

Hjemmeside.

Vores 1. suppleant, som er Webmaster på vores hjemmeside, har i samarbejde med vores 2. suppleant  lavet et forslag til en ny og langt mere overskuelig hjemmeside end den, vi har, og allerede nu er der åbnet mulighed for indmeldelse i vores forening via denne.

I fremtiden er det tanken at åbne et debatforum, men for nuværende kan dette ikke lade sig gøre.

Selv om Michael stopper som suppleant, vil han give os den hjælp, som vi har brug for, foreløbig til årets udgang.

Vores bankforbindelse – Nordea.

Vi har længe været utilfredse med, at vi ikke kan modtage vores indbetalinger således, at det kan ses på kontoopgørelsen, hvem pengene kommer fra, fordi Nordea ikke kan modtage den udvidede tekstfunktion, som andre har. Derfor  søger vi ny bankforbindelse og har haft kig på tre, som kan administrere dette. Dette vil stå på vores hjemmeside og som bundtekst på vores brevpapir.

Haderslev Kommune.

Haderslev Kommune, som efter kommunesammenlægningen er vores hjemstedskommune, har efter ansøgning ydet et § 18 tilskud på 3000 kr. for 2007, hvilket  er modtaget i 2008.

Euro-HSP.

For at styrke vores HSP- anliggender  er vi blevet medlem af denne europæiske forening. Vi har annonceret i vores nyhedsbrev efter en kontaktperson og har valgt Dorthe Lykke, som selv har HSP og ved, hvad det vil sige. Dorthe vil så referere til bestyrelsen, når der sker noget nyt der.

Norge.

Vi er blevet venskabsforening med Norge, og vi regner med, at vi kan lære en masse af hinanden. Det er tanken, at vores 1.bestyrelsesmedlem skal vedligeholde dette samarbejde til gavn for os alle.

Sjældne Diagnoser.

Vi har søgt om medlemskab i paraplyforeningen Sjældne Diagnoser. Dette vil være gratis for foreningen det første år, og derefter vil det koste 500 kr. om året.  Vi får så to pladser i deres repræsentantskab og er dermed medbestemmende om, hvad der skal foregå,

Vi forventer, at mange af de spørgsmål, vi har af social karakter og meget teknisk karakter, vil vi kunne få besvaret  og endda henvise medlemmer til de rigtige personer. Vi må erkende, at vi ikke selv har de ressourcer, der skal til, på grund af vores størrelse.

Desuden bliver vi mere synlige ved, at kronprinsesse Mary er protektor.

Nyhedsbrev.

Vi er blevet enige om, at vi ikke vil annoncerer et Metrokort på vores hjemmeside, da det ikke skal være afgørende for indmeldelse af nye medlemmer. Men tilbuddet er der stadig og vil blive fremført på vores fællesmøder. Hvis man ønsker sit metrokort sendt med posten, skal man indsætte beløbet for at få kortet sendt anbefalet. Hvis man kan vente til et fællesmøde, vil kortet blive uddelt her.

 Vi vil satse på fire nyhedsbreve om året  og i hvert fald to. I nyhedsbrevene vil der blive gjort opmærksom på aktuelle ting, som har betydning for vores medlemmer.

 Og til slut.

 Tak til bestyrelsen

og til vores medlemmer

for et godt år.

Formandens beretning 2008

Kåre Pedersen

Formandens beretning blev godkendt

C.    Kassererens regnskab. Blev godkendt.

D.   Valg af formand. Kåre Pedersen genvalgt

E.    Valg af bestyrelsesmedlem og suppleanter. Modtog ikke genvalg. Dorthe Lykke blev valgt til bestyrelsesmedlem, og suppleanter blev Kim Bloksted og Palle Nielsen.

H. Valg af Bilagskontrollant. Palle Nielsen blev valgt

I. indkomne forslag

    Fra bestyrelsen:

§ 1. Foreningen hedder ”Foreningen for ATAKSI/HSP” er stiftet den 30. oktober 2004 og har hjemsted i Vojens

    Ændres til:

§ 1. Foreningen hedder ”Foreningen for ATAKSI/HSP”. Den er stiftet den 30. oktober 2004, og dens hjemstedskommune følger den til enhver tid siddende formands Kommune.

Fra bestyrelsen:

§ 5. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent, referent og to stemmeudvalgspersoner
  2. Formandens beretning.
  3. Kassererens regnskab
  4. Valg af formand og næstformand
  5. Valg af kasserer
  6. Valg af bestyrelsesmedlem og suppleanter
  7. Valg af revisor og suppleant
  8. Valg af bilagskontrollant og suppleant
  9. Indkomne forslag
  10. Fremtidigt arbejde
  11. Eventuelt

Ændres til:

§ 5. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:

a.    Valg af dirigent, referent og to stemmeudvalgspersoner

b.    Formandens beretning.

c.     Kassererens regnskab

d.    Valg af formand

e. Valg af næstformand

  1. Valg af kasserer
  2. Valg af bestyrelsesmedlem
  3. Valg af suppleanter
  4. Valg af revisor og suppleant
  5. Valg af bilagskontrollant og suppleant
  6. Indkomne forslag
  7. Fremtidigt arbejde
  8. Eventuelt

Fra udvalg

Foreningens navn skal skrives ens, som, ”Foreningen for ATAKSI / HSP” med skrifttype Arial.

Fra bestyrelsen:

Kontingent i 2009 = 175 kr.  18 stemte for

        Indkommet forslag:

Indmeldingsgebyr 25 kr.

Kontingent 150 kr. Forslaget blev nedstemt

J. Fremtidigt arbejde

Som noget af det første skal vi i bestyrelsen have valgt en bedre bankforbindelse end den, vi har, således at vi kan se, hvem der har indbetalt uden at skulle bede medlemmerne om at skrive deres navn og adresse i omvendt rækkefølge.

Måske skal vi se lidt på fortrykte girokort, som vi så skal sende til vores evt. nye medlemmer, og måske er vi nødt til at oprette en erhvervs netbank.

Vi giver besked på en ændring af kontonummer på vores hjemmeside samt på bundteksten, som er trykt på vores papirer.

I Scleroseforeningen har man lavet et ret godt tiltag, således at man kan gå i banken og få talt sine 25 ører gratis op og donere dem til en konto i scleroseforeningen. 25 ørerne udgår jo som bekendt den 1. oktober, og måske kan vi lave noget tilsvarende.

Vi skal have valgt to personer fra bestyrelsen, som skal være repræsentanter i Sjældne Diagnoser. Vi skal bruge denne forening så meget, det er os muligt til de spørgsmål, vi har.

Vi er nødt til at oprette et værdisæt både eksternt og internt i bestyrelsen.

Vi skal arbejde på at få arrangeret et nyt foredrag (Temamøde) til en fornuftig pris.

Forslag modtages gerne.