Skip to main content

Program Tema-dag søndag 9. oktober 2022

Kl. 12.00 Check-in og sandwiches står klar. Networking.

Kl. 13.00 går Patricia de Lipthay Behrend fra Elsass Fonden på.

Patricia er Chef for Praksis og Innovation ved Elsass Fonden, hvor hun har været ansat i over 8 år. Hun er uddannet fysioterapeut, har undervist i fysioterapi og ledet enheden for træning og dagsaktivitet i Frederikssund Kommune.

Hun arbejder på det strategiske niveau med produkt- og organisationsudvikling, implementering af forskning og viden i praksis samt udvikling af kompetenceudviklingsforløb for fagfolk indenfor neuro-rehabilitering.

https://elsassfonden.dk/om-elsass-fonden/organisation/

Patricia vil komme ind på, hvad Elsass Fonden støtter og til hvilke formål, vi med fordel kan søge personlige legater (op til 15.400 kr. pr år) hos Elsass Fonden. Hun vil også fortælle om Elsass Fondens aktiviteter før børn under 18 år, som også er åbne for vores medlemmer.

Derefter vil Patricia give hendes anbefalinger omkring træning for mennesker med HSP og Atkasi. Hvorfor træne? Hvor finder man motivationen? Og hvad kan man sige til sin fysioterapeut, det er vigtigt at træne med vores diagnoser?

Der vil også blive tid til at tale om Brain Drops – et kosttilskud, der skal sikre daglig tilskud af næringsstoffer, der er vigtige for hjernen.

https://elsassfonden.dk/nyheder/forskning/sog-stotte-til-braindrops/

Kl. 14.00 Kaffe, sødt og networking

Kl. 15.00 Træning med vores trænere fra det virtuelle træningshold

Vi træner sammen med Luna og Simon og de fortæller om hvad, hvorfor og hvordan vi træner på vores virtuelle træningshold.

Kl. 15.30 Networking og mulighed for at se eller måske afprøve

1. Tre hjulet el-cykel

Klaus Frederiksen fra Jørn Iversen i Rødekro demonstrerer tre-hjulet el-cykel.

2. Balancevest

Jesper Sørensen viser sin balancevest.

3. Mollii dragt, der ved elektrodepåvirkning forbedrer gangfunktionen

Lillian Reesen viser sin Mollii dragt.

https://bjn.dk/fes-center/mollii

4. Mobilscooter, der kan pakkes sammen til en trolley kuffert.

Peter Haahr Baun fra Mobilscooter.dk demonstrerer Atto Living Mobilscooteren.

https://mobilscooter.dk/

5. Crosswalker

Repræsentant fra Crosswalker.dk følger op på sidste års fremvisning af Crosswalkeren – evt. med medlemmer, som siden sidst har købt og brugt Crosswalkeren.

6. Håndcykel – Kneeling Handbike – til paracykling

Allan Schmidt, der dyrker paracykling og tidligere har været på landsholdet, viser sin Kneeling Bike frem.

Kl. 16.30 Tak for i dag

Mødet finder sted i Middelfartsalen på 1. sal på Kulturøen/Middelfart Bibliotek.

Der er elevator på stedet og fri parkering på p-pladsen om søndagen.

Adressen er:

Havnegade 6

5500 Middelfart

Temadagen er et hybrid arrangement, så du kan både deltage fysisk eller virtuelt hjemmefra.

Begge muligheder kræver tilmelding.

Kommer du til Middelfart er der mulighed for sandwich, drikkevarer, te/kaffe, kage til kr. 50,-.

Skriv på din tilmelding om du ønsker forplejning eller ej.

Du kan overføre pengene via net bank: reg. 2277 kontonr. 8477113282.

Du kan også overføre via Mobilepay på: 975651

Husk at skrive navn og “temadag” på betalingen.

Deltager du virtuelt, er det gratis at deltage. Du skal blot tilmelde dig, så får du et link tilsendt nogle dage i forvejen, som du kan bruge til at deltage i mødet på dagen, hvis kræfterne er til det.

Tilmelding til Gert Jacobsen på gj@sca-hsp.dk

Seneste tilmelding er fredag den 30. september 2022.

Ved spørgsmål er du velkommen til at skrive på gj@sca-hsp.dk eller ringe på 4090 5067.

Vi glæder os til at se dig.